WeBible

1 - En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

2 - Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

3 - Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

4 - Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

5 - „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

6 - Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.

7 - Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

8 - Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

9 - Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

10 - Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

11 - Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

12 - Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

13 - Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

14 - Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

15 - Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

16 - Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

17 - da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

18 - Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

19 - Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

20 - Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

21 - Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

22 - Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

23 - Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.